Hvem er jeg?

Jeg hedder Ulla Sørensen, og jeg havde i mange år haft en drøm om at starte mit eget sted i Italien, imidlertid vidste jeg ikke at det i virkeligheden var vejen til mit lille Italien her på Djursland. Faktisk så er det næsten autentisk i Mols bjerge hvor der står et skilt med en sti der hedder "Den italienske sti " og hvor området er som at gå i Italien.

Jeg har forsøgt at skabe et sted – et miljø, som er til gavn for folk i alle aldre. En mulighed for ophold på Djursland med det jeg har at tilbyde.

Jeg forelskede mig fuldstændig i Djursland der er blevet til meget mere end Italien, det indeholder essensen af mange af de steder jeg har rejst til i Europa. Så jeg har f.eks.døbt Grenå til at hedde Napoli og Ebeltoft til den spanske solkyst. Ydermere så minder området også om Canada i mindre målestok, tror jeg nok for der har jeg godt nok ikke været, men indeholder til gengæld også noget af den mystik der findes i Sydengland.

Jeg har boet det meste af mit liv midt i Jylland, men besluttede at da børnene flyttede hjemmefra, så måtte det også være tid til at jeg flyttede hjemmefra og sådan endte jeg her på det mangfoldige Djursland.

IMG_6142.jpg
IMG_6149.jpg
IMG_6153.jpg