Livets Oase
Bed and Breakfast
Livets Oase Bed and Breakfast er en del af en gammel gård fra omkring 1875 beliggende i rolige og naturskønne omgivelser. Et af de steder i verden hvor man endnu kan opleve stilheden og naturen som en enhed. Her er højt til himlen med et rigt dyreliv lige udenfor vinduerne og der er plads til at alle kan finde hver sit hjørne at være i hvis det er det man ønsker.
Livets Oase B&B befinder sig i en gammel kampestens stald helt ny renoveret med 2 værelser hvori der kan sove 2 voksne og 2 børn eller 4 voksne der kender hinanden rigtig godt.
Der er tilknyttet fælles køkken og opholdsrum, hvor man frit kan lave sin mad. Ydermere er der 2 badeværelser. Værelserne kan lejes et ad gangen med eller uden morgenmad og sengetøj eller det hele kan lejes som en enhed.
I samme hus befinder yoga og meditationslokalet sig, men alligevel som en separat enhed.
Der er en købmand ca. 2 km væk og et større supermarked 5 km. væk samt ca. 5 km. til vandet.
Uanset hvilken årstid du kommer på er der en vidunderlig udsigt hvor du kan følge både dagens lys der skifter såvel som årstidernes skiften. Et maleri i sig selv.